PELLE B x RØDE KORS



Hey, mit navn er Pelle. Den helt smukke og søde Sabatina har givet mig lov til at skrive et indlæg til jer. Og da jeg ved, hvor dejlig hun er, ved jeg, at dem der følger hende, er ligeså. Skud ud til alle jer.

Jeg vil gerne fortæller lidt om ferie, sommerferie. Det lyder jo dejligt ikke? Vi har alle sommerferie nu, og det rigtig dejligt. Mine venner tager til Rhodos, USA og Thailand. Og vi, der stadig er i Danmark, nyder solen gå ned over Islands Brygge. Det er bare ikke alle, der har det fedt med sådan en sommer her.

Og mens vi brokker os over vejret, der var meget bedre sidste år - ærligt, der var det også - så sipper vi en drink på fortovscafé. Vi jar barbeque og kæmpe bål på stranden. Vi har tivoli-ture. Vi har filmaften med vennerne, hvor rykker lidt tættere på ham eller hende, vi har fået øjenkontakt med 10-12, men ikke snakket én gang med. Og så når hverdagen begynder igen, og vi mødes og taler om alle vores sommeroplevelser, foreviger vi minderne. Men det er ikke alle, der har oplevet noget denne sommer.

Det lyder jo ikke så dejligt, vel?

Sammen med Ungdommens Røde Kors og Stylepit A/S har jeg sat fokus på børn og unge, der mangler oplevelser og venner, de kan knytte sig til. Derfor har vi skrevet en sang og t-shirts, som støtter Ungdommens Røde Kors' Ferielejr 2016. Og det handler ikke om, at du skal købe en t-shirt eller høre sangen. Det handler om, at ham, der endnu ikke har været med til en skolefest, tør at møde op. At hende, der altid tager direkte hjem efter skole, spørger, om du vil med hjem. Ved at du deler sangen, og sætter fokus på problemet, tør de måske bryde ud af den onde cirkel.

Giv alle en god sommer. <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar