FUTURE, OH FUTURE

Midt i denne kolde SRP-tid, har jeg mere end rigeligt overskud til at lave alt muligt andet end at koncentrere mig om den opgave. Hvordan det er gået til, kan jeg ikke finde hovede og hale i. Ofte foregår blogskrivningen lige inden jeg går i seng. Altså det tidspunkt, hvor jeg nok tænker allermest over ting. Her er jeg ret sikker på ikke at være den eneste, der tænker, inden man smutter i seng. Dette indlæg handler om, hvor jeg ser mig selv i fremtiden eller nærmere, hvor jeg ser mig selv efter gymnasiet. 

Siden folkeskolen har jeg altid ville være en del af journalist verdenen. Om det så skulle være TV-vært eller journalist på et blad har der altid været op og ned på. Dog er det sikkert og enkelt, at jeg bare skal tage en journalist uddannelse. I starten af 1.g vidste jeg, at jeg ville være uddanne mig som journalist på universitet, men om det så skulle være Odense eller Roskilde har der været meget tvivl omkring. I første omgang var jeg stensikker på Odense, men så skete der en masse, som fik mig til at trække hen i mod Roskilde. I 3.g får man tilbudt at tage i studiepraktik. Denne mulighed tog jeg selvfølgelig og valgte at tage på RUC. Gud ske tak og lov for, at jeg tog afsted og fik bekræftet alle former for fordomme! RUC er bestemt ikke et sted for mig at studere, derfor er jeg super glad for, at jeg fik muligheden for at opleve stedet. Derimod trækker Odense igen, dog er det sværere at komme på SDU's journalistuddannelse, da man både skal søge kvote 2, kun har 100 pladser og gerne skulle have nogle erfaringer inden da. Satset bliver der alligevel på Odense, og så må jeg se, hvad der kommer til at ske. Min plan B er at tage et sabbatår og få alle mulige former for erfaring, så jeg bliver klar til det næste år. 

Hvad er jeres store drøm? <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar