SOME TALK ABOUT EXERCISE

Jeg bliver næsten nødt til at lægge ud med, at jeg har været rigtig god til at forsømme bloggen i det seneste stykke tid. Der har været så stille på bloggen.. Jeg har simpelthen bare haft gang i andre ting - lige fra at slappe af til at hygge og nu er det lektier. 3.G er for alvor gået i gang, og den første aflevering blev afleveret i går. Jeg forsøger at fokusere på nuet og nyde det, da jeg ved, at dette år byder mange fantastiske oplevelser.

Dagens indlæg handler om en lille achievement fra min side af. Ja, jeg træner, men det desværre gået hen til at blive én til to gange om ugen - hvilket jeg gerne vil lave om på. Meget gerne lave om på! Jeg tog i går aftes en løbetur, hvor jeg formåede at løbe 3 kilometer i streg uden pause. Det har jeg ikke kunne - eller jeg har i hvert fald ikke ladet min krop gøre det. En tendens, jeg desværre har haft, var at slappe af så snart vejrtrækning begyndte at kunne høres. En masse undskyldninger og snak med lægen er ført til, at jeg faktisk skal passe på med at presse mig selv for meget. Mine knæ kan åbenbart ikke tåle at løbe på asfalt eller hård overflade i længere tid. Det gør det selvfølgelig svært for mig at tage en løbetur uden at føle, at jeg skal stoppe og tage hensyn til mine knæ. 

Jeg har altid hadet at løbe. For mig elskede man enten at løbe ellers hadede man det. Godt nok er det at løbe for mig ikke det jeg allerhelst vil, men det er forfriskende - og det kan jeg lide! Jeg kan være så doven, at jeg endog ikke få mig selv til at cykle til fitness, men når jeg endelig formår at få mig hen til fitness, takker jeg mig selv for at have gjort det. Jeg føler et stort overskud til at lave alverdens ting. Dét er en skøn følelse! 

Jeg håber, at I har det skønt derude og kommet godt ind i jeres nye rutiner. Knusss <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar